Kan sagtens realiseres (med måde). Jeg har været papirløs
til møder i det sidste år; nogen gange fordi jeg har glemt et referat eller
dokument, men senere også helt planlagt. Det er gået rigtig fint, så jeg vil
gerne dele ud af mine erfaringer.
Som det første vil jeg kigge på de dokumenter man (som
regel) ikke kan undvære, nemlig en dagsorden og referat, som man kan tage noter
på, vel at mærke. Det er faktisk ganske nemt, når man har de rigtige apps. Jeg
bruger en der hedder GoodNotes. Den fungerer ganske simpelt ved at man åbner en
pdf fil - f.eks. fra en email, eller DropBox, eller fra en hjemmeside som man
har åben i iPaddens browser (BB, intranet eller lignende). Derefter kan man
inde i GoodNotes se hele dokumentet, f.eks. en dagsorden, og hvad mere er, man
kan skrive i det, altså håndskrevne noter! Der er forskellige skriveredskaber,
f.eks. kuglepen og overstregningstuscher. De er nemme at bruge, om end det nok
kræver en tablet-pen for at kunne skrive små, fine håndskrevne noter. Der er
flere funktioner, men jeg bruger mest pennen og tussen. Når man er færdig, kan
man eksportere dokumentet - inkl. noter - i en email, DropBox eller lign.
En af svaghederne ved (kun) at bruge en iPad til møder,
er at man kun kan have et dokument åbent ad gangen. F.eks. skal man skifte
mellem dagsorden og referat. En anden svaghed er, at det tager lidt længere tid
at lave håndskrevne noter i GoodNotes. Dem kan kan man så til gengæld lave i en
skriveapp. Jeg bruger en der hedder PlainText, og faktisk er teksten til dette
indlæg skrevet deri! Det er en *meget* simpel app - man kan skrive, og senere
eksportere teksten. Simpelheden gør det meget nemmere og mere umiddelbart end
at bruge f.eks. Pages, som er en Word-pendant til iPad. Pages er meget
kompliceret, og kræver en del opsætning og træning for at kunne bruge.
Til møder hvor jeg forventer at skulle tage mange noter,
har jeg derfor dagsordenen åben i enten GoodNotes eller bare i Outlook på
iPadden, og så bruger jeg PlainText til maskinskrevne noter. Det kan her være
en fordel med et tastatur til iPad, men kan også sagtens undværes.
Inden jeg går til et møde vurderer jeg derfor om det vil
kræve mange noter. Dernæst overvejer jeg også, om der er mange ekstra
dokumenter jeg skal have åbent, udover dagsorden og evt. referat. Det er ikke
et problem at åbne dem - enten fra email eller via browseren - men der er
grænser for hvor mange apps/dokumenter det er muligt effektivt at jonglere
mellem. I sådan et tilfælde vil jeg selvfølgelig printe nogle af dokumenterne,
men jeg har endnu ikke haft behov for det.
En anden stor fordel ved at have en iPad ved mødet - om
det så er papirløst eller ej - er, at man har hurtig adgang til ens emails og
til internettet og dermed også Blackboard, Intranet osv.! Det er, i min
erfaring, utrolig brugbart, for jeg har ofte haft brug for at tjekke en
oplysning eller hjemmeside som pludselig er kommet i spil på mødet. Jeg kan
også finde et dokument som lige pludselig viser sig at være relevant. Fordi
iPadden er flad og lille, er det meget nemt og hurtigt for alle mødedeltagere
at se og blive orienteret i den man nu har fundet frem.
Er man referant, er det en fordel med en bærbar. Det kan
godt lade sig gøre med iPad, men skrivemulighederne er lidt mere begrænsede end
man som regel har brug for til et referat. For mig at se, er en bærbar ikke
særlig god til møder. Jo, til referater, men de er for store og skaber en
afstand til de andre deltagere; det er sværere at dele det der er på skærmen
med hele rundbordet; man kan ikke lave håndskrevne noter. Jeg ser derfor ikke
en bærbar som et reelt alternativ til iPadden ift. papirløse møder.
iPad vs bærbar:
Som opsamling, er der behov for to apps; GoodNotes og
PlainText, og en tablet-pen samt evt. et tablet-tastatur. Derudover kræver det
STRØM på iPadden! Husk at lade den. Min iPad lader jeg per vane hver/hver anden
nat.
Som afslutning vil jeg opfordre rigtig meget til at prøve
det ved et møde hvor I er 'menig' mødedeltager, og ikke forventer at skulle
tage mange noter.
Detaljeret guide til GoodNotes, PlainText og deling af
dokumenter følger i et senere indlæg!