fredag den 13. januar 2012

Blogroll

Så er der også kommet en blogroll på siden. Det er en handy liste over de blogs man læser, med link til den nyeste post. Det gør det meget nemmere at navigere rundt i de blogs man følger, og at se når der er kommet et nyt indlæg til.

Man laver en blogroll ved at gå ind på layout siden for ens blog (når du er inde på selve din blog, så tryk på 'design' øverst til højre. Du skal være logget ind for at kunne se linket. Så ligger layout siden i menuen til venstre på den side der kommer op). Så er der en række felter som viser hvordan bloggen er bygget op, og hvor der er plads til at tilføje et element. Tryk på 'Tilføj en Gadget' der hvor du gerne vil have blogroll'en til at ligge. Jeg valgte at placere den over de elementer der hedder 'blog-arkiv', 'om mig' og 'faste læsere'. Så får du en lang liste over forskellige slags elementer som du kan lægge ind. Blogroll'en hedder 'Blogliste' i oversigten. Så trykker man på plusset, og vælger hvad der skal med - jeg brugte bare default indstillingerne. Så tilføjer man de blogs der skal med ved at trykke på 'Føj en blog til din liste' og så 'Blogs, jeg læser fast'. Sæt hak ved dem alle, og så gem ændringerne. Så skulle der meget gerne være en oversigt på din blog.

Det skal lige siges at jeg er meget vant til at lave særdeles udførlige vejledninger pga. min familie... Er stort set ikke i stand til at lave dem kortere.

2 kommentarer:

  1. Det er nogle gode udførlige vejledninger, du laver. Nogle af os, der har rundet de 50 og venter på brev fra Ældresagen, vil godt have tingene skåret ud i pap

    SvarSlet
  2. Tak, siger en anden der venter at Dansk Folkemindesamling snart banker på!

    SvarSlet