onsdag den 18. januar 2012

Ich bin nicht eine pølse-tysker

Der er planer om at vi her i Sønderborg skal til at undervise tyske elever. Det er meningen at de skal på dansk-kurser og at de primært skal undervises på dansk, men alligevel skal vi også kunne begå os på tysk, for der går jo et stykke tid inden de kan nok dansk (gad vide hvor lang tid der går inden de kan læse danske videnskabelige artikler?!?).

Nu er problemet så bare at jeg er en stolt nordjyde, som var overmåde stolt af mit 6 tal i tysk i gymnasiet... Tysk er ikke noget jeg frivilligt indvilliger i. Meeen nu er nogle af lærerne her i Sønderborg begyndt at tage forskud på sorgerne, og skrive mails på tysk. Så jeg har forsøgt at komme i tanke om mit skole tyske, og i øvrigt suppleret med google translate. Resultatet deraf skal IKKE offentliggøres, for det er bare rigtig slemt (og ret sjovt hvis jeg selv skal sige det).

Godt at de tyske studerende ikke kommer inden for i hvert fald det næste år.

2 kommentarer:

  1. Lieber Rie
    Jeg mener at du da sagtens kan klare dig på tysk. Måske skulle du tage på en lille studietur til Tyskland og lære om tysk kultur osv., de har også nogle fantastiske wellness hoteller som er værd at besøge.

    SvarSlet
  2. Jeg ville hellere på en studietur til england. Dét kan man da bruge til noget. Det der tyske kan jeg ikke bruge til noget... De kan bare tage at lære et ordentligt sprog (= engelsk)

    SvarSlet